Skal du ud og have fundet en bedre internet-pakke så sørg for at få en aftale med fri telefoni. Fri telefoni kan i dag inkluderes i din internet-ordning for et beskedent månedligt gebyr
Sidder du stadig med separate telefon- og internet-regninger, når det månedlige husholdningsbudget skal gøres op? Og synes du egentlig, at du sammenlagt betaler for meget for disse to tjenester?
Hvis det er din situation, så kan du ’trøste’ dig med, at du med garanti ikke er alene: Mange danskere er fanget i fælden med en dobbelt telefon- og internet-regning. Løsningen på dette er ofte at få arrangeret en ordning, hvor du mod et beskedent gebyr får fri telefoni med dit internet-abonnement.
Fri telefoni med din internet-ordning
I modsætning til at have separate telefon- og internet-regninger, så tilbyder mange internet-selskaber dig i dag også fri telefoni for et begrænset gebyr per måned. Dette gebyr er ikke højt og er hos visse udbydere så lavt som 39 kroner om måneden.
Denne aftale om ubegrænset telefoni er dog som regel forbeholdt for fastnet-numre. Så frem du ringer til mobiltelefoner, skal du stadig betale en særskilt takst. Hos mange internet-selskaber med denne ordning er det dog ofte muligt at opgradere din abonnementsordning, så du også får ubegrænset telefoni ved opkald til mobiltelefoner.
Danske internet-udbydere af fri telefoni
Blandt danske internet-selskaber er der i dag adskillige af dem, som også tilbyder fri telefoni. Blandt de mest populære er firmaer såsom Telia, TDC, Fullrate, Dansk Net, You See og Perspektiv Bredbånd. Blandt disse er Dansk Net og Perspektiv Bredbånd de billigste med et månedligt gebyr for ubegrænset telefoni på blot 39 kroner. Hos Fullrate er prisen 50 kroner, hos Telia 59, hos TDC 79 og hos You See 89 kroner om måneden.
Når du vælger mellem ovenstående internet-udbydere, så skal du naturligvis ikke fokusere isoleret på gebyret for ubegrænset telefoni. I stedet for bør du fokusere på de samlede omkostninger og finde den internet-udbyder, som overordnet set tilbyder den laveste pris. Udover gebyret for telefoni, skal du også fokusere på oprettelsesgebyret og så især det månedlige abonnementsgebyr for din internet-ordning.
Oprettelsesgebyret ligger typisk på mellem 190 og 300 kroner. Perspektiv Bredbånd skiller sig her ud med et oprettelsesgebyr på blot 99 kroner, mens at du hos You See må betale hele 595 kroner i oprettelse.
I forbindelse med det månedlige internet-gebyr, så er Fullrate den billigste udbyder med kun 179 kroner, mens at You See igen er den dyreste internet-udbyder med hele 477 kroner i månedligt gebyr. Af andre billige løsninger koster Dansk Net 238 kroner, Telia 228 kroner og Perspektiv Bredbånd kun 218 kroner om måneden