Er du interesseret i at kobles op til TDCs fibernet, så kan du måske få gjort dette gratis. En ny afgørelse åbner her op for, at alle husstande nær TDCs fibernet kan få gratis opkobling med alle udgifter betalt af TDC.
Er din husstand eller din arbejdsplads beliggende nær ved nogle af TDCs fiberkabler, så kan du godt begynde at glæde dig: En ny afgørelse fra IT- og Telestyrelsen har nemlig betydet, at så frem du bor tæt ved disse fiberkabler, så har TDC forpligtelse til at tilslutte dig – vel at mærke på TDCs regning.
Bliv gratis tilsluttet til dit fibernet
TDC er det suverænt største teleselskab i Danmark og har nedgravet mange tusind kilometer af fiberkabler overalt i Danmark. I november 2010 traf IT- og Telestyrelsen en kontroversiel afgørelse, som for det første indebar, at TDC skulle gøre deres fibernet tilgængeligt for husstande, som benyttede sig af konkurrerende teleselskaber. For det andet indebar afgørelsen, at så frem din husstand er nær ved et af TDCs fiberkabler, så kan du gratis blive tilsluttet dette fiberkabel med alle omkostninger betalt af TDC.
Formålet med denne afgørelse var at sikre, at andre teleselskaber fik en fair mulighed for at konkurrere med TDC om Danmarks mange bredbåndskunder.
TDC ankede naturligt nok denne afgørelse ved Teleklagenævnet. Teleklagenævnet valgte dog ikke at støtte TDCs anke, men stadfæstede i stedet for november 2010-afgørelsen, som trådte i kraft per 1. juli 2011.
Procedure ved opkobling til fibernet
For at blive opkoblet til TDCs fibernet er den første forudsætning som sagt, at din husstand er beliggende i relativ nærhed af en af TDCs kabler. Kravet er her, at din husstand ikke skal ligge mere end højst 30 meter væk fra et af TDCs fiberkabler.
Så frem dette er tilfældet, så skal du dernæst lave et abonnement med en af Danmarks mange teleselskaber. Dette behøver ikke at være TDC, men kan være alle andre teleselskaber såsom Telia, You See, Waoo, Perspektiv Bredbånd, Dansk Net eller Fullrate.
Efter at du har indgået en abonnementsordning med et teleselskab, vil de herefter kontakte TDC og bede dem om at trække TDCs fiberkabel hen til din ejendom. Dette er en særdeles bekostelig proces, hvor du kan prise dig lykkelig for, at omkostningerne betales af TDC. Således har TDC i denne forbindelse udtalt, at en tilslutning til TDCs fibernet under normale omstændigheder vil løbe op i mellem 14.000 og 15.000 kroner.